Senior Backend Developer
Er du klar til at arbejde med de nyeste teknologier og udvikle betalingsløsninger, som påvirker 1,6 millioner danskere?
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Vi er i fuld gang med at samle vores applikationer i én strømlinet løsning, og nu søger vi en Seniorudvikler, der kan tage ansvar og drive vores arkitektur fremad med fokus på microservices og cutting-edge teknologi.
Et team, der bygger fremtidens betalingsløsninger
Du bliver en del af Payment Initiation-teamet på vores kontor i Fredericia. Teamet består af 12 dygtige kollegaer – herunder en Manager, en Product Owner, en UX-designer og ni Softwareudviklere. Vi arbejder med moderne microservice-arkitektur, hvor frontend er bygget i Angular og backend er bygget i Spring Boot.
Vi har skabt en dynamisk og fleksibel arbejdskultur, hvor teamet opdeles i mindre microteams, som roterer mellem opgaverne. Det sikrer, at vi altid har den bedste sammenhæng og udveksling af ideer på tværs af hele teamet. Der er også mulighed for hjemmearbejde, så du kan tilpasse din hverdag efter dine behov.
Som et led i vores nye strategi samler vi alle de applikationer, der kan oprette betalinger, ligegyldigt om det er en alm. bankkunde, en erhvervskunde, en rådgiver, eller om det er et API. Alle disse har indtil nu været i hver sin applikation, men fremover vil vi genbruge samme kodebase i de forskellige kanaler. Vi bestemmer stort set selv, hvordan vi bygger systemerne, og det betyder også, at du virkelig kan påvirke arkitekturen.
Tag styringen på vores teknologiske udvikling
Som Senior Software Developer får du ansvar for hele udviklingsprocessen – fra design til implementering – og arbejder med Java/Spring Boot, REST API’er, Jenkins, Docker, Kubernetes ovenpå OpenShift, monitoring med Prometheus og Grafana, m.m.
Derudover vil du også være med til at:
- Definere vores tekniske roadmap og tage ejerskab over fremtidige beslutninger
- Påvirke teamets Way of Working og fremme samarbejde
- Udvikle og optimere vores Cloud-strategi
- Træne og vejlede vores juniorudviklere, så de når deres fulde potentiale
De første 6-12 måneder vil du:
- Færdiggøre igangværende projekter og sikre fremdrift.
- Udvikle mål-arkitekturen, der flytter kritiske applikationer fra mainframe til microservices.
- Påtage dig komplekse tekniske opgaver og træffe afgørende beslutninger.
Er du vores næste frontløber?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som softwareingeniør eller datalog og mindst 5 års erfaring som udvikler. Du har teknisk tyngde og kan tage lederskab, både når det kommer til at udvikle software og fastlægge arkitektur. Du er desuden en teamplayer, der inspirerer andre og sikrer, at alle i teamet spiller sammen om at levere løsninger af høj kvalitet.
Vi ser også gerne, at du har erfaring med:
- Implementering af microservices, MQ og REST API’er, gerne på en OpenShift- eller Kubernetes-platform
- Kendskab til og tro på DevSecOps-principper
Interesseret?
Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Rasmus Ebler Simonsen, Team Manager, på 29878717.
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Digital Banking
- Lokationer
- Fredericia
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Hybridarbejde
- Ja
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.
Senior Backend Developer
Er du klar til at arbejde med de nyeste teknologier og udvikle betalingsløsninger, som påvirker 1,6 millioner danskere?
Indlæser ansøgningsskema