Bliv IT Engineer i Bankdata
Vær med til at forme fremtidens arbejdsplads!
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Er du passioneret omkring at levere fremragende support og være en del af et team, der driver digital transformation? Ønsker du at skabe en stabil og effektiv arbejdsplads for dine kollegaer, mens du arbejder med den nyeste teknologi? Så har du muligheden for at blive en del af Bankdatas Internal IT-team i Silkeborg eller Aarhus, hvor du får en central rolle i implementeringen af fremtidens cloud-baserede løsninger.
IT Engineer til support og Teknologiimplimentering
Vi søger en IT Engineer til vores Internal IT-afdeling, som understøtter ca. 1000 medarbejdere på vores lokationer i Fredericia, Silkeborg og Aarhus. Dit primære fokus vil være at yde support på Microsoft 365, Mobile Device Management, Modern Workplace og, samtidig med at du deltager aktivt i implementeringen af nye IT-løsninger til organisationen, som en del af Bankdatas Move To Cloud-strategi.
Som IT Engineer får du mulighed for at optimere og udvikle arbejdspladsen for vores medarbejdere og sikre, at vi leverer support og løsninger af høj kvalitet til hele organisationen. Du vil være med til at tage ansvar for både daglige supportopgaver og større leverancer af IT-løsninger til Bankdata.
Din rolle
Som IT Engineer vil du arbejde både med teknisk support og implementering af nye IT-løsninger, tæt sammen med vores øvrige IT-specialister. Du vil få stor indflydelse på at sikre, at vores systemer og løsninger er effektive og brugervenlige.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Support på Microsoft 365 og Modern Workplace løsninger og klargøring af nye arbejdspladser
- Udarbejdelse af lanceringsmateriale og guides til nye systemer
- Optimering af processer og opgaveløsning i Internal IT
- Deltagelse i udviklingsopgaver og implementering af interne IT-løsninger
- Aktiv deltagelse i vores roterende Service Desk funktion og støtte af dine kollegaer med IT-relaterede problemer og spørgsmål
Hvem er du?
Vi ønsker, at du har en relevant uddannelse, f.eks. som IT-ingeniør, datamatiker, IT-supporter eller lignende. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære, tage ansvar og bidrage positivt til teamets udvikling.
Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med:
- Microsoft 365, Mobile Device Management og Modern Workplace
- Brugersupport og klargøring af arbejdspladser
- Gode kommunikationsevner og evnen til at samarbejde på tværs af afdelinger
- Empati og en serviceorienteret tilgang til dine kollegaer
Muligheder for udvikling
I takt med Bankdatas Move To Cloud-strategi, vil du få mulighed for at arbejde med de nyeste Microsoft-teknologier og får lov til at blive en del af implementeringerne af nye IT-løsninger i en stor organisation.
Vi tilbyder:
- Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem interne kurser og certificeringer
- Et arbejdsmiljø, der vægter samarbejde og vidensdeling
- Fleksibilitet i arbejdsdagen med mulighed for hjemmearbejde og fysisk tilstedeværelse på kontoret
Interesseret?
Er du klar til at blive en del af et spændende team og hjælpe med at forme fremtidens arbejdsplads? Så er du meget velkommen til at kontakte Manager for Internal IT, Thomas Jacobsen på +45 23 72 25 92 for yderligere information. Søg stillingen via nedenstående link hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende.
Grundet juleferie, vil svartiden være længere.
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Infrastructure, Operations & Security
- Lokationer
- Aarhus, Silkeborg
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Hybridarbejde
- Ja
Kollegaer
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.
Bliv IT Engineer i Bankdata
Vær med til at forme fremtidens arbejdsplads!
Indlæser ansøgningsskema