Senior Software Developer
Bliv en del af den teknologiske frontlinje hos Bankdata
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Er du klar til at omsætte innovation til virkelighed? Arbejd med løsninger, der skaber værdi, i et dynamisk team, hvor din indsats gør en forskel.
Stærkt fællesskab i et erfarent team
Du bliver en del af teamet Automation Highway under Technology & Developer Enablement. Teamet fungerer som en central platform, der gør det muligt for andre dele af Bankdata at arbejde smartere og hurtigere ved at automatisere processer og sikre compliance fra start. Teamet består af fire personer, herunder to Lead Software Developers og to nye Senior Software Developers. Med samlet over 20 års erfaring og dyb domæneviden er der et stærkt fundament for tæt samarbejde og daglig vidensdeling.
Tag styring som Senior Software Developer
Som Senior Software Developer får du en central rolle i at udvikle og optimere løsninger, der understøtter hele organisationen. Teamet arbejder tæt sammen og har stor indflydelse på Bankdatas teknologiske landskab. Dine opgaver vil inkludere:
- Udvikling og vedligeholdelse af værktøjer, med "shift left" på sikkerhed og compliance
- Arbejde med cloud teknologier som Azure og AWS
- Udfordre rammerne for brug af
lCI/CD-processer gennem brug af GitHub Actions og Azure Pipelines - Være i kontrol med, visualisere og rapportere på metrics med Grafana og Prometheus
- Sparring og samarbejde med teamet gennem daglig dialog og problemløsning
Tech stack:
- Programmeringssprog: Bash, Java, Python, Helm, Go
- CI/CD værktøjer: GitHub Actions, Azure Pipelines
- Platforme: OpenShift, Azure, AWS, Artifactory, Grafana, Prometheus
Er du vores næste teknologiske frontløber?
Vi søger dig, der har en relevant baggrund inden for softwareudvikling, f.eks. datalogi, softwareteknologi eller IT-ingeniørvidenskab. Det vigtigste er ikke din præcise uddannelse, men din nysgerrighed, læringslyst og evne til at tilpasse dig. Vi lægger vægt på:
- Et fleksibelt mindset og evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye teknologier.
- Erfaring fra komplekse IT-miljøer, gerne med fokus på automatisering eller cloud-løsninger.
- Nysgerrighed og lyst til at lære nyt samt tilpasse dig et dynamisk arbejdsmiljø.
Personlige kompetencer vægtes højere end faste teknologikompetencer. Vi søger en alsidig profil, der kan bidrage på tværs af hele Bankdatas teknologiske landskab.
Unikke muligheder for faglig og personlig vækst
Som en del af Automation Highway får du stor mulighed for at tage ansvar for initiativer på tværs af organisationen. Med tiden er der potentiale for at udvikle domænet til et selvstændigt område, hvilket åbner yderligere karriereveje. Derudover tilbyder vi:
- GPS-samtaler (Goal & Performance System) og 1:1 sparring
- Adgang til LinkedIn Learning og interne kurser
- Certificeringsmuligheder gennem Finanskompetencepuljen og andre initiativer
Vil du være en del af holdet?
Er du klar til at tage del i et team med høj faglighed og stor medbestemmelse? Kontakt Søren Sander Pedersen på ses@bankdata.dk eller 21846499 for yderligere information. Send din ansøgning og CV via linket nedenfor hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende.
Grundet juleferie, må der forventes længere svartid.
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Technology & Developer Enablement
- Lokationer
- Silkeborg
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Hybridarbejde
- Ja
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.
Senior Software Developer
Bliv en del af den teknologiske frontlinje hos Bankdata
Indlæser ansøgningsskema