Senior Frontend Developer
Bliv en del af International Clearing i Fredericia, hvor du vil arbejde med banebrydende løsninger inden for internationale betalinger og moderne teknologier.
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Bliv en del af et dynamisk og innovativt team - arbejd med løsninger inden for internationale betalinger!
Du kan se frem til at blive en del af et agilt team i Fredericia, der består af 7 softwareudviklere, 1 forretningskonsulenter, 1 Product Owner samt 1 Engineering Manager. Sammen laver vi specialiserede løsninger, som håndterer internationale betalinger (cross border betalinger) for vores banker. Vores mission er at levere innovative, pålidelige og effektive betalingsløsninger, der forbinder banker på tværs af grænser og gør internationale transaktioner nemmere og mere sikre.
Her får du en god blanding af både relativt nye og meget erfarne kolleger, der altid er klar til at dele viden med hinanden. Vi er et cross-functional team, der tager ansvar for alle dele af vores løsninger. Teamet er en del af vores Cards & Payments organisation, der dækker ca. 100 kolleger.
"Det sociale og faglige fællesskab er helt afgørende for vores succes. Vi løfter i flok, uanset hvilken platform man arbejder med, og vi har et meget stærkt samarbejde på tværs af platformene. Og så kan du se frem til en sjov og humoristisk hverdag, hvor du i høj grad kan tilegne dig ny viden og nye kompetencer” fortæller ansættende leder, Benjamin Højrup.
Tag ansvaret for fremtidens betalingsløsninger
Du vil få ansvaret for at udvikle løsninger til grænseoverskridende betalinger (udenlandske betaling) i Angular samt daglig drift af disse. Teamet står til at overtage en mængde frontendløsninger, som skal videreudvikles – og dermed får du en utrolig vigtig rolle i at være drivkraften på at starte frontend op i vores team samt være med til at bygge dine kollegers Angular-kompetencer op.
Du kommer også med ind over arkitektur, løsningsmodeller samt være med til at sikre så meget automatisering som muligt. Du vil også deltage i samarbejdet med andre Angularudviklere i dels Cards & Payments og dels resten af Bankdata, sådan at komponenter og arkitektur genbruges på tværs af teams og synergier høstes. Helt kort bliver du en utrolig vigtig kollega i teamet med stort impact!
I din nye hverdag arbejder vi agilt og i sprints. Du vil sammen med resten af teamet definere opgaverne og både udvikle, drifte og optimere nye og eksisterende løsninger. Med andre ord er der fuld fart på – men altid på den gode måde.
Du vil helt konkret komme til at arbejde i en tech stack, der bl.a. dækker:
- Angular
- Node.js
- Jest
- Git
Har du erfaring med moderne tech, frameworks og tools?
Du er nysgerrig og handlekraftig, og du tør udfordre status quo. Desuden er du ikke bange for at gå forrest – men samtidig forstår du at være lyttende, involverende og ved, hvordan man sparrer med kolleger omkring produkter og løsninger. Du har erfaring med at udvikle robuste softwareløsninger samt lyst og drive til at have indflydelse på arkitektur, bl.a. via din erfaring med micro frontends.
Har du erfaring fra FinTech er det bestemt en fordel, men det er ikke et krav for at opnå succes i teamet. Sidst men ikke mindst har du meget gerne lyst til at søge indflydelse og lære til og fra sig.
Derudover har du:
- En relevant IT-uddannelse og nogle års erfaring, gerne i en Seniorudvikler rolle.
- Stærk erfaring med Angular, alternativt React.
- Erfaring med testingframeworks som Jest, Cypress, Playwright eller lignende.
Hvad du kan se frem til hos os?
Vi sørger for, at du kommer godt fra start, bl.a. med et skræddersyet, personligt onboarding-program og en fast ”buddy”, som tager godt hånd om din indflyvning til teamet.
Vi tilbyder en unik mulighed for at arbejde med både nye og ældre teknologier, hvor du vil få en central rolle i overgangen fra mainframe til moderne platforme. Vi har fleksible arbejdsforhold, hvor der er stor fleksibilitet omkring mødetider og mulighed for hjemmearbejde. Du vil få mulighed for personlig og faglig udvikling gennem vores medarbejderudviklingskoncept GPS og andre uddannelsesmuligheder. Vores arbejdsplads er præget af åbenhed, ærlighed og direkte kommunikation.
Er du klar til at blive en del af et dynamisk og engageret team, der arbejder med spændende og udfordrende opgaver inden for internationale betalinger? Så glæder vi os til at høre fra dig!
- Business unit
- Digital Banking
- Lokationer
- Fredericia
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Hybridarbejde
- Ja
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.
Senior Frontend Developer
Bliv en del af International Clearing i Fredericia, hvor du vil arbejde med banebrydende løsninger inden for internationale betalinger og moderne teknologier.
Indlæser ansøgningsskema