ServiceNow Architect
Skab fremtidens serviceplatform hos Bankdata
Vil du være med til at sikre, at ServiceNow bliver en succes hos Bankdata? Gør din erfaring gældende i en central rolle med stor indflydelse.
Missionen: skab klarhed og værdi i kompleksiteten
Vi søger en erfaren og passioneret Senior ServiceNow Architect, som vil tage ansvaret for arkitekturen og fungere som gatekeeper i vores transformation fra Cherwell til ServiceNow.
Du indtager en central rolle som bindeled mellem forretning, IT og leverandører i et stort, strategisk program. Her får du mulighed for at sætte retningen for vores ServiceNow-løsning, skabe governance-strukturer og sikre, at vi får maksimalt udbytte af vores nye platform – både nu og i fremtiden.
Du bliver en del af teamet Platform, Tools and Integrations, som er nystartet og består af både nye og erfarne kolleger. Vi har stærk domæneviden og høj anciennitet, men mangler netop din ekspertise inden for ServiceNow. Vi samarbejder tæt med enterprise arkitekterne og er drevet af et stærkt fællesskab, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Din rolle: byg stærk arkitektur og governance
Som Senior ServiceNow Architect hos Bankdata får du ansvaret for at sikre, at udviklingen på platformen lever op til både forretningens behov og best practice. Du får en unik mulighed for at være med fra start i opbygningen af vores ServiceNow-setup og vil have stor indflydelse på både løsninger og samarbejdsmodeller.
Da majoriteten af de teams, der skal bruge platformen, arbejder agilt, vil du også få en vigtig rolle i at sikre, at arkitekturen understøtter smidige og effektive agile processer – både teknisk og samarbejdsmæssigt.
Dine primære ansvarsområder:
- Udvikle og sikre en skalerbar, robust og fremtidssikret ServiceNow-arkitektur
- Etablere og vedligeholde governance-processer som gatekeeper for ændringer og ny funktionalitet.
- Rådgive ledelsen strategisk for at sikre optimal værdi af ServiceNow-investeringen.
- Vedligeholdelse af roadmap for ServiceNow i Bankdata.
- Sikre optimal integration med interne systemer og samarbejde med eksterne leverandører.
De første 6-12 måneder vil du:
- Etablere en governance-model, der skaber tydelig retning og sikrer sammenhæng mellem forretningens behov og ServiceNow-funktionaliteten.
- Bidrage til, at platformen understøtter agile arbejdsformer, så teams kan arbejde effektivt og fleksibelt på en skalerbar og robust arkitektur.
- Bygge stærke relationer til både interne teams og eksterne partnere for at sikre optimalt samspil og videndeling.
Din profil: praktisk erfaring med komplekse løsninger
Du har solid erfaring med ServiceNow og brænder for at bringe din tekniske viden i spil i en strategisk rolle, hvor du både skal have blik for helheden og sans for detaljen. Har stærke kommunikationsevner og kan formidle komplekse tekniske løsninger klart og forståeligt på tværs af forskellige målgrupper.
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 5 års erfaring med ServiceNow – gerne som arkitekt eller i en lignende rolle.
- Har erfaring med service management, ITIL og ITSM-værktøjer.
- Har en relevant uddannelse inden for IT – fx bachelor eller kandidat – men vigtigst er din praktiske erfaring med komplekse tekniske løsninger.
- Er struktureret, metodisk og serviceminded i din tilgang til opgaver og samarbejde.
Hvad tilbyder vi?
- En central rolle i et strategisk nøgleprogram med stor synlighed og impact.
- Mulighed for at forme din egen udvikling og tage ansvar for fremtidige leverancer og nye områder.
- Et ambitiøst og hjælpsomt team, hvor vi spiller hinanden gode.
- Fleksibilitet i arbejdslivet – og en stærk kultur med fokus på faglig vækst og samarbejde.
Er du den, vi mangler?
Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Laila Lauritzen, Manager, på +45 2284 2366 eller llz@bankdata.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Infrastructure, Operations & Security
- Rolle
- Architecture
- Lokationer
- Aarhus, Fredericia
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Hybridarbejde
- Ja
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.
ServiceNow Architect
Skab fremtidens serviceplatform hos Bankdata
Indlæser ansøgningsskema