Product Owner
Sæt retningen for vores Business Continuity Management
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Er du klar til at tage ansvar for at udvikle og drive Business Continuity Management (BCM) i en central rolle hos Bankdata? Som Product Owner får du mulighed for at være med til at forme en strategisk vigtig funktion, der sikrer organisationens beredskab og resiliens. Hvis du er en erfaren, proaktiv og kommunikativ stærk specialist med en passion for risikostyring og IT-sikkerhed, så er det dig, vi leder efter.
Missionen: Skab robusthed og kontinuitet i Bankdatas forretning
I rollen som Product Owner vil du være med til at udvikle og drive Business Continuity Management (BCM) processer i en virksomhed med høje regulatoriske krav. Du skal sikre, at BCM-strategien er forankret i organisationen, samtidig med at du arbejder tæt sammen med både forretning og IT for at skabe løsninger, der understøtter vores strategiske mål.
Du vil blive en del af vores CCM-team, som består af erfarne fagfolk med stor viden inden for IT-sikkerhed og BCM. Teamet arbejder agilt og tæt sammen for at sikre, at vores BCM-initiativ bliver gennemført effektivt og leverer målbare resultater. Du vil spille en central rolle i at opbygge samarbejdet på tværs af funktioner og sikre alignment mellem forretning og IT i relation til BCM og risikostyring.
Som en del af teamet får du mulighed for at drive udviklingen af komplekse og strategisk vigtige initiativer, som har stor indvirkning på både Bankdatas interne processer og på vores kunder. Teamet er i vækst, og du vil spille en afgørende rolle i denne rejse.
Dit bidrag – Skab værdi med effektiv BCM-strategi og -udvikling
Som Product Owner vil du være med til at drive og udvikle Business Continuity Management (BCM) processerne, sikre regulatorisk overholdelse og arbejde tæt sammen med både forretning og IT. Dine primære ansvarsområder vil være:
- Eje backloggen og roadmap for BCM-initiativer og sikre agile leverancer af løsninger.
- Arbejde tæt sammen med kunderne, IT, risikostyring, compliance og sikkerhedsteam for at opnå regulatorisk overholdelse.
- Kommunikere strategiske mål og resultater til ledelsen og sikre alignment på tværs af organisationen.
Din profil – Kompetencer, der skaber forskel
Vi ser gerne at:
- Du har minimum 5 års erfaring inden for softwareudvikling, BCM, risikostyring eller IT-sikkerhed.
- Du har erfaring med BCM-platforme (fx Fusion, Archer, ServiceNow BCM) og agil projektstyring (fx Jira/Confluence).
- Du har erfaring med risikovurderingsværktøjer og frameworks (ISO 22301, NIST) samt cloud-løsninger (Azure/AWS).
- Du er proaktiv og kan drive forandring i organisationen. Du har stærke kommunikative evner og kan formidle komplekse problemstillinger på tværs af interessenter.
- Du har en kandidat- eller bachelorgrad i IT, økonomi, risikostyring eller et relateret område.
Hvad tilbyder vi?
- En central og strategisk rolle med stor indflydelse på virksomhedens resiliens og forretningskontinuitet.
- Et kompetent og samarbejdende team med mulighed for udvikling af både tekniske og ledelsesmæssige kompetencer.
- Spændende udviklingsmuligheder, herunder videreuddannelse, certificeringer og muligheden for at påtage sig lederansvar.
Vil du være en del af holdet?
Send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Nichlas Busch Nørgaard, Manager på nbn@bankdata.dk.
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Infrastructure, Operations & Security
- Lokationer
- Aarhus
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Hybridarbejde
- Ja

Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.
Product Owner
Sæt retningen for vores Business Continuity Management
Indlæser ansøgningsskema