Executive Assistant til CEO
Tag styring, sæt retning og spil med, hvor beslutningerne træffes
Er du ikke bare den, der støtter op – men den, der tager styring, kobler mønstre og hjælper med at forme retningen for en hel organisation?
Som Executive Assistant til CEO i Bankdata træder du ind i en rolle med reel indflydelse, dyb indsigt og en unik position tæt på den øverste ledelse. Du bliver ikke blot et ledelsesmæssigt ankerpunkt – du bliver CEO’s fortrolige sparringspartner, hans forlængede arm og medskaber af strategisk fremdrift.
Du forventes at kunne udfordre, sparre og navigere, når Bankdatas operativmodel, organisering eller strategiske prioriteter skal drøftes. Og du skal kunne levere form, struktur og indhold på præsentationer og oplæg, hvor kravene til kvalitet, præcision og timing ikke bliver højere.
Det her er rollen til dig, der tænker som en konsulent, skriver som en kommunikatør – og handler som en leder. Og som er klar til at stille dig i orkanens øje, tage teten og få tingene til at ske.
Din mission: Skab overblik, retning og impact tæt på topledelsen
Som Executive Assistant bliver du omdrejningspunkt i arbejdet med at understøtte CEO’s daglige virke og virksomhedens strategiske fremdrift. Du får ansvar for at:
- Udarbejde og kvalitetssikre beslutningsoplæg, analyser og præsentationer til direktion, bestyrelse og strategi-/ledelsesfora – ofte med sparsomt input og kort deadline
- Agere fortrolig sparringspartner for CEO med fokus på forretningsudvikling, operativmodel og strategiske beslutninger
- Oversætte komplekst materiale og input til klar, præcis og professionel kommunikation – både skriftligt og visuelt
- Indsamle, filtrere og formidle viden og signaler på tværs af organisationen, så CEO får det rette input til rette tid
- Forberede og følge op på møder i direktion og bestyrelse – og sikre tydelige dagsordener, beslutningspunkter og referater med retning og fremdrift
- Tage ansvar for fremdrift i udvalgte strategiske indsatser – både i analyse, koordinering og opfølgning
Du bliver også leder af PA-teamet
Du bliver leder for en velkørende PA-funktion, som i dag består af fire erfarne og engagerede Personal Assistants fordelt mellem kontorerne i Silkeborg og Fredericia. Teamet leverer højkvalitetsstøtte og strategisk sparring til flere af Bankdatas SVP’er – og fungerer som en afgørende støttefunktion i det daglige ledelsesarbejde.
Som Executive Assistant bliver du ansvarlig for at sætte retning og sikre, at teamet forbliver en professionel, sammenhængende og proaktiv enhed. Du forventes at videreudvikle samarbejdet i og omkring teamet og styrke det fælles fundament, så PA-funktionen også fremadrettet kan matche topledelsens behov med overblik, kvalitet og rettidig omhu.
Succeskriterier: det forventer vi af dig det første år
- Du har skabt et tæt, tillidsfuldt og effektivt samarbejde med CEO – og formår at forstå og agere ud fra hans arbejdsform og prioriteter
- Du har leveret beslutningsoplæg, slides og strategimateriale i høj kvalitet – og bidraget aktivt til drøftelser om operativmodel og ledelsesfora
- Du har taget tydeligt ejerskab for bestyrelsesforberedelse, opfølgning og eksekvering på centrale strategiske aktiviteter
- Du har etableret et klart ledelsesrum omkring PA-teamet – og sikret retning, koordinering og udvikling i samarbejdet med de øvrige PA’er
Din profil: En handlekraft betroet sparringspartner med blik for mennesker og momentum
- Du tager ansvar og navigerer i høj kompleksitet med mange snitflader og uklare problemstillinger
- Arbejder hurtigt, grundigt og struktureret – også når information er ufuldstændig, og tiden er knap
- Tænker strategisk og udfordrer konstruktivt – også når du kun har få stikord at gå ud fra
- Formidler klart og overbevisende – både skriftligt og visuelt, fx i PowerPoint og beslutningsoplæg
- Viser dømmekraft og forståelse for timing, mennesker og magt – og for hvordan man bygger tillid i relationer
- Leder og inspirerer andre – både som faglig sparringspartner og som daglig leder af PA-teamet
Hvad du bringer med dig: En tung værktøjskasse fra strategi, rådgivning og topledelsesstøtte
- En relevant kandidatuddannelse – fx cand.merc., cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.pol.
- 4–6 års erfaring fra konsulenthus, ministerium, ledelsessekretariat eller strategisk stabsfunktion
- Konkret erfaring med at udarbejde præsentationer, beslutningsoplæg og strukturerede analyser
- Høj grad af selvstændighed og kvalitetssans i både eksekvering og samarbejde
- En naturlig interesse for teknologi og digital forretning – gerne med kendskab til IT-branchen eller finanssektoren
Det tilbyder vi
- En unik mulighed for at arbejde tæt på en CEO, der værdsætter drive, kvalitet og professionel sparring
- Et fagligt og organisatorisk udsigtspunkt, hvor du får indflydelse på beslutninger, kultur og samarbejde
- Mulighed for ledelsesudvikling – både som personaleleder og som strategisk sparringspartner
- En arbejdsplads med høj fleksibilitet, stort ansvar og stærkt kollegialt fællesskab
Er du klar til at spille en nøglerolle i Bankdatas topledelse?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Valdemar Jørgensen, Senior Talent Acquisition Partner, på vjn@bankdata.dk eller Rikke Bæk, Senior Talent Acquisition Partner, på rkb@bankdata.dk.
Vi forventer at indkalde til samtaler fra uge 33 og frem. Stillingen søges besat hurtigst muligt.
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Bankdata
- Lokationer
- Silkeborg, Fredericia
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Hybridarbejde
- Ja
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.