Senior Domain Architect – Mainframe & DB2
Skab effektiv drift og skalerbar performance – og ban vejen for automatisering
Bankdata udvikler og driver IT-løsninger, som er helt centrale for den danske finanssektor. Vi står bag den tekniske infrastruktur, der holder den daglige finansielle drift kørende – fra transaktioner og compliance til de systemer, der understøtter pengeinstitutternes forretning.
I teamet MAI (Mainframe Infrastructure & DB2) har vi ansvaret for Bankdatas mainframe-platform. Vi arbejder med alt fra performance, kapacitet og release management til testdatahåndtering. Vores mål er at sikre en stabil, sikker og effektiv drift – og skabe den transparens, som udviklingsteams bruger til at overvåge og optimere deres løsninger.
Bliv en del af et erfarent team
Du bliver en nøgleprofil i teamet og arbejder med performanceoptimering, robust drift og modernisering på mainframe – med fokus på Db2, SQL/COBOL og z/OS. Du arbejder tæt med fire Senior Domain Architects i et team med høj anciennitet, sparring og fælles retning.
Din rolle: Optimer, automatisér og standardisér
Du omsætter driftsindsigt til målbar performance, rådgiver udviklingsteams og løfter standarder og best practices på tværs af platformen – herunder integrationer til cloud. Automatisering, gerne med AI-værktøjer, udgør en central del af dine arbejdsredskaber.
Herudover bliver dine opgaver:
- Performanceoptimering af programmer (COBOL/Rexx), JCLs og SQL på z/OS.
- Rådgivning til teams om SQL, datadesign og brug af metrikker (Grafana).
- Udnytte nye funktioner og implementere opgraderinger i Db2, z/OS og COBOL.
- Tuning/monitorering via OMEGAMON og MQ (TSO MQ/MQ Explorer).
De første 6–12 måneder vil du: integrere dig i teamet, levere synlige performancegevinster og bidrage til at positionere mainframe som strategisk platform i Bankdatas Tech Strategi.
Er du den vi leder efter?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som datalog, softwareingeniør eller lignende, og at du har opbygget 5–10+ års erfaring med mainframe-teknologier som z/OS, CICS, MQ og DB2. Du har en bred viden om både drift og udvikling og er vant til at arbejde med SQL/COBOL-tuning og JCL-optimering, hvor du får komplekse løsninger til at yde deres bedste.
Derudover har du erfaring med at samarbejde bredt på tværs af organisationen – du kommunikerer klart, deler din viden og trives i et miljø, hvor sparring og samarbejde er nøglen. Du er nysgerrig, struktureret og metodisk, men samtidig praktisk anlagt og i stand til at omsætte indsigt til handling.
Hvis du ovenikøbet har erfaring med AI eller automatisering, og ser potentialet i at bringe nye teknologier i spil på mainframe-platformen, vil vi se det som et stort plus.
Hvad tilbyder vi?
En central arkitektrolle, hvor du kan være med til at sætte standarden for performance og automatisering på en kritisk platform. Du bliver omgivet af dygtige specialister, får stor indflydelse på metrikker og best practices og mulighed for at blive “champion” på AI/automation og cloud-integration til mainframe – i et miljø med høj faglighed og åben videndeling.
Klar til at være med?
Send dit CV allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende. Spørgsmål? Kontakt Ronni Laursen, Senior Director, rla@bankdata.dk / +45 3110 0339. Vi ser frem til at høre fra dig!
Velkommen til Bankdata
Bankdata er en af landets vigtigste teknologivirksomheder. Vi bygger software til finanssektoren, og vores produkter, platforme og infrastruktur bruges af ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte hver dag.
Vi er 1.000 kolleger, som er drevet af lysten til at løse svære teknologiske udfordringer. Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre i alle aspekter af livet. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Infrastructure, Operations & Security
- Rolle
- Architecture
- Lokationer
- Fredericia
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.