Senior Network Arkitekt
Sæt teknologisk retning for Bankdatas netværk og cloud connectivity
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Vil du have det overordnede teknologiske ansvar for et af Bankdatas mest forretningskritiske områder? Som Senior Network Arkitekt i Network & Cloud Connectivity får du en central rolle i at sikre stabil, sikker og fremtidssikret netværks- og cloudforbindelse for Bankdata og de pengeinstitutter, vi understøtter. Her kan du forene omfattende teknisk viden med en strategisk tilgang og et solidt samarbejde med interessenter.
Missionen: Skab sammenhæng, stabilitet og fremtidssikring i Bankdatas netværk
Som Senior Network Arkitekt har du det strategiske og tekniske ejerskab for Bankdatas netværks- og connectivity-løsninger - fra kundemiljøer til datacenter og cloud. Dit formål er at sikre, at løsningerne er robuste, sikre og skalerbare, samtidig med at de løbende udvikles i takt med nye teknologiske muligheder og forretningens behov.
Du arbejder målrettet og engageret i tæt samarbejde med både interne interessenter, driftsleverandører og eksterne samarbejdspartnere. Rollen kræver, at du kan bevæge dig sikkert mellem operationelle detaljer og strategiske beslutninger, tage ejerskab for sammenhænge på tværs af teknologier og drive forbedringer, der skaber reel værdi for Bankdata. Du har desuden en iboende interesse for automatisering og kontinuerlig forbedring, og du ser muligheder for at forenkle, standardisere og effektivisere løsninger som en central del af dit arbejde.
Din rolle: arkitektur, governance og fremdrift
I rollen får du et bredt ansvar for at sætte retning, sikre governance og få tekniske initiativer ført sikkert i mål.
Dine primære ansvarsområder:
Tage ejerskab for arkitektur og strategi for Data Center netværk, forbindelser samt cloud connectivit
Rådgive projekter og ledelse om netværk, firewall, DNS, WAF og cloud-relaterede løsninger
Sikre governance, standarder og årshjul på netværksområdet i samarbejde med leverandører
Drive tekniske forbedringsinitiativer, automatisering og selfservice-løsninger med fokus på effektiv drift og skalerbarhed
Understøtte incident- og problemhåndtering samt deltage i change-godkendelser
De første 6–12 måneder vil du:
Opbygge solid forståelse for Bankdatas netværkslandskab, leverandørsetup og samarbejdsformer
Etablere overblik over afhængigheder og sikre en klar teknisk retning for området
Bidrage til øget stabilitet, sikkerhed og modenhed i netværks- og cloudløsningerne
Din profil – teknisk tyngde og solidt ejerskab
Vi forestiller os, at du:
Minimum 5 års erfaring med netværk, cloud connectivity og arkitektur
Har solid praktisk erfaring med teknologier som Cloudflare, DNS, firewall-løsninger, Fortinet og AlgoSec
Arbejder hjemmevant med cloud networking, Infrastructure as Code og automatisering
Har en tydelig interesse for automatisering og optimering og arbejder målrettet for at reducere kompleksitet og manuelle processer
Er en tydelig og tillidsvækkende kommunikator, der tager ansvar for fremdrift og resultater
Hvad tilbyder vi?
En central arkitektrolle med ansvar for Bankdatas tekniske fundament
Arbejde med forretningskritisk infrastruktur, der er afgørende for den finansielle sektor
Arbejdet tæt sammen med erfarne specialister, hvor du har mulighed for at ændre og forbedre området
Vil du være en del af holdet?
Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jørgen Letager Hansen, Manager på bdyjh1@bankdata.dk eller 40137770.
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Infrastructure, Operations & Security
- Rolle
- Architecture
- Lokationer
- Aarhus
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.