Senior ServiceNow Administrator & Developer
Skab sammenhæng mellem processer, platform og mennesker
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Vil du være med til at opbygge og videreudvikle en nyimplementeret ServiceNow-platform, der spiller en central rolle i Bankdatas ambition om at drive IT i verdensklasse for vores banker? Som Senior ServiceNow Administrator & Developer får du en nøglerolle i at sikre stabil drift og skabe et solidt platformfundament, der binder processer, data og teams sammen på tværs af organisationen.
Missionen: et robust fundament for forretningsværdi
Din mission er at sikre, at Bankdatas ServiceNow-platform fungerer stabilt, sikkert og skalerbart – og samtidig udvikles målrettet i takt med forretningens behov. Platformen implementeres fra bunden med stærk governance, fokus på ServiceNows standarder og minimal teknisk gæld, så vi kan bygge én samlet, datadrevet CMDB og udvikle processer ovenpå. ServiceNow er en central del af Bankdatas konsoliderings- og transformationsinitiativer, herunder Bankdata Experience-programmet, hvor der er tydelig ledelsesopbakning og vilje til at investere i platformen for at skabe reel forretningsværdi for bankerne.
Du bliver en del af Platform, Tools & Integrations, som har ansvaret for ServiceNow, Jira og Confluence. Teamet inkluderer flere erfarne profiler og arbejder tæt sammen med forretningen, arkitekter og sikkerhed for at skabe konsistente løsninger, tydelige standarder og kontinuerlige forbedringer.
Ansvarsområder: drift, udvikling og samarbejde
I rollen får du ansvar for både den daglige drift og den langsigtede udvikling af ServiceNow-platformen, hvor kvalitet, stabilitet og governance er i fokus.
Dine primære ansvarsområder:
Sikre stabil drift, overvågning og løbende vedligehold af ServiceNow-platformen
Udvikle og konfigurere løsninger i ServiceNow, herunder flows, playbooks, integrationer og tilpasninger
Planlægge og gennemføre platformopgraderinger samt sikre kompatibilitet og performance
Varetage teknisk governance, herunder sikkerhed, adgangsstyring, standarder og dokumentation
Samarbejde tæt med arkitektur-, sikkerheds- og forretningsenheder samt støtte brugere og teams i hverdagen
De første 6–12 måneder vil du:
Opnå fuldt overblik over platformens opsætning, integrationslandskab, governance og udviklingsstandarder
Sikre en mere forudsigelig og stabil drift gennem konsekvent overvågning og reduktion af tilbagevendende issues
Gennemføre mindst én større opgradering eller feature-udrulning i tæt samarbejde med relevante interessenter
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har 3–5 års erfaring med administration eller udvikling på enterprise-platforme – erfaringer med ServiceNow er en fordel
Har solid teknisk forståelse for ITSM, workflows, konfigurationer og governance
Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst med fokus på stabil drift og løbende forbedringer
Trives i samarbejdet med både tekniske og ikke-tekniske interessenter, samt at kunne omsætte konkrete forretningshov til tekniske løsninger
Er nysgerrig, løsningsorienteret og motiveret af at arbejde med komplekse platforme
Hvad tilbyder vi?
En central rolle på en forretningskritisk platform med stor synlighed i hele Bankdata
Mulighed for at arbejde med både drift, udvikling og integrationer i et moderne platformsteam
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling – du har mulighed for at udfolde dit ansvar
Klar til at tage ansvar for en central platform?
Vil du være med til at sikre, at ServiceNow understøtter Bankdata bedst muligt – både i dag og i fremtiden? Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Laila Lauritzen, Manager på llz@bankdata.dk eller 22842366.
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Infrastructure, Operations & Security
- Rolle
- Product Management
- Lokationer
- Aarhus, Fredericia
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.