Technical Program Manager
Led komplekse tekniske transformationer
Vil du tage ansvar for nogle af Bankdatas mest forretningskritiske og teknisk komplekse programmer? Som Technical Program Manager (TPM) får du en central rolle i at drive store transformationer, hvor regulatoriske krav, bankkonverteringer og komplekse integrationer mødes. Du skaber struktur, retning og fremdrift – og sikrer, at tekniske leverancer omsættes til reel forretningsværdi.
Om rollen – når kompleksitet kræver klar ledelse
Som Technical Program Manager har du det overordnede ansvar for at planlægge og eksekvere komplekse tekniske programmer på tværs af Bankdata. Du sikrer sammenhæng mellem strategi, teknologi og forretning og fungerer som bindeled mellem udviklingsteams, infrastruktur og eksterne leverandører.
Du vil få det overordnede ansvar for at lede et centralt og forretningskritisk transformationsprogram bestående af tre sammenhængende projekter. Det første projekt omfatter implementering af et standardsystem til handel med værdipapirer, herunder styring af integrationer til flere af Bankdatas eksisterende systemer.
De efterfølgende projekter vil have fokus på etablering og optimering af informationsudveksling med eksterne leverandører samt videreudvikling og effektivisering af tilhørende systemer og forretningsprocesser.
Du bliver en del af Technical Program Management-området, som aktuelt består af et mindre, specialiseret team med fokus på teknisk programledelse. Vi arbejder tæt sammen med både interne udviklingsteams og eksterne samarbejdspartnere på tværs af Bankdata.
Arbejdet foregår i et agilt setup med høj grad af selvstændighed, tæt sparring mellem TPM’ere og mulighed for fleksibel arbejdsform (WFH).
Ansvarsområder – dit bidrag til effektiv eksekvering
Som Technical Program Manager vil du have ansvar for at:
Planlægge og styre komplekse tekniske programmer med klare milepæle, leverancer og afhængigheder.
Koordinere tværgående tekniske aktiviteter mellem udvikling, infrastruktur, arkitektur, forretning og eksterne leverandører.
Sikre fremdrift og transparens gennem løbende opfølgning på risici, økonomi, ressourcer og leverancer.
Facilitere samarbejde og beslutninger via møder, workshops og tekniske afklaringer.
Forankre løsninger og gevinster gennem effektiv interessenthåndtering og forandringsledelse.
De første 6–12 måneder vil du:
Skabe overblik, etablere relationer og sætte et solidt programfundament.
Få programmerne under kontrol og sikre synlig fremdrift.
Etablere høj kadence, klar prioritering og tydelig retning.
Sikre leverancer, organisatorisk implementering og realisering af værdi.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har minimum 8 års erfaring med teknisk program- eller projektledelse i komplekse IT-miljøer.
Har en teknisk baggrund, fx som softwareudvikler, IT-specialist, arkitekt eller lignende.
Har erfaring med agile principper og værktøjer som Jira, Confluence og MS Project (eller tilsvarende).
Trives i en rolle med mange interessenter og kommunikerer klart og struktureret.
Arbejder målrettet med en tydelig bias-to-action og evne til at skabe fremdrift i komplekse sammenhænge.
Erfaring fra den finansielle sektor – særligt inden for integrationer eller infrastruktur – er en klar fordel, men ikke et krav.
Hvad tilbyder vi?
Muligheden for at opbygge og udvikle et nyt TPM-område i Bankdata.
Ansvar for store, forretningskritiske transformationsprogrammer.
Et professionelt fagligt miljø med fokus på samarbejde, sparring og kvalitet.
Fleksible arbejdsforhold og mulighed for at arbejde fra flere lokationer.
Interesseret?
Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Arent, 2398 2498 / kaq@bankdata.dk
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Bankdata
- Lokationer
- Fredericia
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.