Software Developer
Vær med til at sikre fundamentet for Danmarks pensionsløsninger
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Som Software Developer i Bankdatas Pension Core-område bliver du en central del af udviklingen og vedligeholdelsen af forretningskritiske pensionsløsninger, der har betydning for hundredtusindvis af mennesker. Du arbejder i et komplekst og regelstyret domæne med pension, Aktiesparekonto og beskatning – i et stærkt fagligt miljø med høj domæneviden, tæt samarbejde og fokus på kvalitet og stabil drift. Rollen kombinerer teknisk fordybelse med forretningsforståelse og giver dig mulighed for både at udvikle dig fagligt og bidrage til løsninger med høj samfundsmæssig betydning.
Bliv en del af et dedikeret Pension Core-team
Du bliver en del af Pension Core (RTS), hvor vi udvikler og vedligeholder centrale systemer i Bankdatas pensionslandskab. Teamet, som du bliver en del af, består af 5 udviklere, en Product Owner, en forretningskonsulent og en leder, og der er høj anciennitet samt dyb domæneviden i teamet.
Vi arbejder agilt med Scrum som ramme og leverer i sprint med planlægning, daglig koordinering og fælles review. Techstacken er en blanding af Java-baserede services og integrationer, samt COBOL. Kulturen er præget af en uformel tone, daglig sparring og et fælles ansvar for kvalitet og stabile løsninger.
Din rolle: Udvikling og stabil drift af pensionskritiske systemer
Dine primære ansvarsområder
Udvikling og vedligehold af forretningskritiske pensionsløsninger – I en blanding af Java og COBOL
Analyse og implementering af ændringer relateret til pensionsprodukter, Aktiesparekonto og beskatning
Fejlsøgning, rettelser og mindre forbedringer i eksisterende løsninger
Samarbejde med Product Owner og andre tekniske teams om løsningernes indhold og kvalitet
Aktiv deltagelse i teamets agile ceremonier og fælles leverancer
De første 6–12 måneder vil du
Opbygge solid forståelse for Pension Core-domænet og de centrale forretningsflows
Løse selvstændige udviklings- og vedligeholdelsesopgaver i Java og COBOL
Deltage aktivt i analysearbejde omkring ændringer og nye initiativer
Blive en naturlig del af teamets samarbejde og leverancerytme
Opnå overblik over systemlandskab, afhængigheder og arbejdsgange
Din profil - kompetencer, der skaber stabilitet og kvalitet
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant IT-uddannelse
Har erfaring med eller interesse for Java og SQL, og mod på at lære COBOL.
Har en struktureret og analytisk tilgang og trives i komplekse domæner med tydelige rammer.
Tager ansvar for egne opgaver fra analyse til implementering og test
Trives i et teamorienteret miljø med fokus på vidensdeling og kvalitet
Erfaring fra finans, bank eller pension er en fordel – men ikke et krav.
Hvad tilbyder vi?
Et stærkt fagligt miljø med høj domæneviden og tæt sparring i hverdagen
Arbejde med samfundskritiske løsninger, der gør en reel forskel
Gode muligheder for faglig og teknisk udvikling over tid
Er du klar til at tage det næste skridt?
Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Dissing, Manager på dim@bankdata.dk eller 23295921
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Capital Market, Finance & Risk
- Rolle
- Software Development
- Lokationer
- Fredericia
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.