IT Engineer
Vil du være den IT Engineer, der gør hverdagen lidt lettere for 1.000 kollegaer?
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Hvis du motiveres af at hjælpe andre, levere kundeservice i topklasse og samtidig være med til at udvikle, hvordan vi arbejder med support og Modern Workplace, så læs videre.
Din rolle: dér hvor service, mennesker og teknik mødes
Som IT Engineer i Internal IT er du tæt på brugerne og tæt på hverdagen i Bankdata. Rollen er først og fremmest kundevendt – din succes måles ikke kun på, om teknikken virker, men på om brugerne føler sig hjulpet, forstået og taget alvorligt.
Du bliver en del af teamets rotationsordning i Service Desk og arbejder både med support og leverancer på vores Modern Workplace.
Dine opgaver spænder bl.a. over:
1st level support til Bankdatas medarbejdere – telefonisk og fysisk
Håndtering af incidents og konsulentydelser med fokus på SLA-overholdelse
Klargøring og administration af PC’er, MacBooks og mobile enheder
Test, dokumentation og lancering af nye hard- og softwareløsninger
Udarbejdelse af lancerings- og brugermateriale til huset
Bidrag til risikovurderinger af nye løsninger
Løbende optimering af processer og way-of-working i Internal IT
Kort sagt: Du sikrer ikke bare, at teknikken spiller – du sikrer, at mennesker kan arbejde videre uden friktion.
De første 6–12 måneder: sådan skaber du værdi i rollen
Du er godt på vej, når du:
Leverer stabil og professionel kundeservice – også når der er travlhed
Tager ejerskab for problemer og følger dem helt i mål
Navigerer i flere samtidige opgaver uden at miste overblikket
Samarbejder aktivt med kollegaer og interessenter for at finde løsninger
Deltager engageret i teamets planlægning og agile arbejde
Bidrager til at forbedre processer og måden vi arbejder på
Opbygger viden om Bankdatas løsninger og deler den med dine kollegaer
Om teamet: erfaring, samarbejde og vidensdeling
Du bliver en del af Internal IT, som består af 13 medarbejdere inkl. studentermedhjælper og leder. Teamet er fordelt på Fredericia, Silkeborg og Aarhus, og ancienniteten spænder fra 1 år til +30 år i Bankdata.
Vi arbejder agilt efter scrum-principper og har en hverdag med tæt sparring, daglig feedback og faste fora for vidensdeling på tværs af lokationer. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.
Det, der kendetegner teamet, er især:
Et vedvarende fokus på samarbejde og hjælpsomhed
En professionel tilgang til brugersupport
En fælles vilje til at levere en stabil og moderne arbejdsplads
Hvem er du: det, der gør dig god i rollen
Det her er ikke en rolle for dig, der primært motiveres af fordybelse i teknik. Du motiveres af at hjælpe mennesker og tager ansvar for, at problemer bliver løst - også når det kræver dialog, koordinering og vedholdenhed.
Du arbejder struktureret og får opgaver helt i mål. Du kan håndtere flere ting på én gang uden at miste overblikket, og du prioriterer løbende, når hverdagen ændrer sig.
Du tager ejerskab for problemer og driver dem frem i samarbejde med andre, i stedet for at sende dem videre. Samtidig er du nysgerrig på at blive bedre – både selv og som team – og bidrager aktivt til at forbedre måden, I arbejder på.
Du er rummelig og møder brugere i øjenhøjde. Du forstår, at god support ikke kun handler om at løse problemet, men om at skabe en god oplevelse for den, der står med det.
Vi forestiller os, at du har praktisk erfaring med:
PC- og MacBook-administration i Intune
Windows og Microsoft 365
Mobile Device Management
Telefoni- og kontaktcenterløsninger
Microsoft Teams Rooms
Udvikling & muligheder
I Bankdata får du mulighed for at udvikle dig i rollen og bidrage til teamets fremtidige arbejde med 1st level support.
Du kan bl.a. få mulighed for at:
Blive leveranceansvarlig på nye releases
Blive vidensperson på udvalgte løsninger
Udvide dit ansvarsområde og arbejde hen imod en Senior IT Engineer-rolle
Vi understøtter din udvikling gennem GPS, 1-2-1, LinkedIn Learning, kurser og certificeringer, både interne og eksterne.
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Infrastructure, Operations & Security
- Rolle
- Software Development
- Lokationer
- Fredericia
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.