Erfaren Softwareudvikler til net- og mobilbanks-team
Skab robuste løsninger til millioner af brugere
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
I denne rolle kommer du til at udvikle software, der hver dag bruges af millioner af bankkunder, og som udgør kernen i nogle af de vigtigste digitale finansielle løsninger i Danmark. Du får derudover mulighed for at bringe din faglighed i spil i et udviklingsmiljø, hvor kvalitet, samarbejde og teknisk stolthed er i centrum.
Fra idé til drift – du udvikler løsninger der gør en forskel
I Bankdata – Wealth & Investments udvikler vi digitale løsninger inden for investering, formue og pension. Du bliver en del af Team Insurance (INS), hvor vi sammen bygger og vedligeholder løsninger, der understøtter både privatkunder og rådgivere i vores pengeinstitutter.
Teamet bygger på et solidt fagligt fundament og samarbejder tæt på tværs af Bankdata samt med eksterne partnere. Vi arbejder med moderne teknologier som Java (Quarkus), Angular, Kubernetes/OpenShift og API-baserede arkitekturer – og vi har et fokus på kvalitet, test og observability.
Du bliver en del af et velfungerende team med høj tillid, stor respekt og en kultur, hvor vi både prioriterer faglig sparring og trivsel i hverdagen. Vi arbejder agilt med Scrum og tager fælles ansvar for vores løsninger fra idé til drift.
Din rolle: Udvikling, kvalitet og teknisk ejerskab
Som Senior Software Developer er du med hele vejen i udviklingsprocessen – fra de første idéer til implementering og drift.
Du vil blandt andet:
Designe, udvikle og vedligeholde skalerbare og veldokumenterede løsninger
Bidrage til høj kodekvalitet og teknisk retning i teamet
Arbejde med test, observability og robust drift af løsninger
Deltage i Scrum-ceremonier og tæt samarbejde i teamet
Samarbejde med nøgleinteressenter i Bankdata og i pengeinstitutterne
Hvordan er du en succes efter 6–12 måneder:
Efter det første år i rollen har du:
Opnået solid forståelse for vores domæne, tech stack og ways of working
Fundet din plads i teamet og bidraget med relevante faglige perspektiver
Taget ejerskab på udvalgte tekniske områder og løsninger
Været med til at løfte kvalitet, test og robusthed i vores leverancer
Bidraget til et tæt samarbejde og teknisk sparring i teamet
Profilen vi søger: Teknisk dygtig og samarbejdsorienteret
Vi leder efter en erfaren udvikler, der trives i et komplekst domæne og motiveres af at skabe robuste løsninger sammen med andre.
Vi forestiller os, at du:
Har minimum 3 års erfaring som softwareudvikler i et komplekst domæne
Har en IT-uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
Har solid erfaring med Java og gerne Quarkus
Har erfaring med API-design og moderne softwarearkitektur
Har kendskab til Kubernetes/OpenShift og CI/CD (fx GitHub Actions)
Arbejder struktureret og har fokus på kvalitet og robusthed
Derudover ser vi, at du:
Er nysgerrig, åben og villig til at lære
Kan kommunikere komplekse tekniske løsninger på en enkel måde
Har lyst til at dele viden og bidrage som mentor i teamet
Har erfaring med Angular eller tilsvarende frontend-teknologier
Udviklingsmuligheder
I rollen får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt gennem:
Større teknisk ejerskab i teamet baseret på interesse og evner
Mulighed for at bevæge dig mod roller som Lead Developer eller Architect
Løbende udvikling gennem GPS, 1:1 sparring, kurser, certificeringer og LinkedIn Learning
Klar til at udvikle software, der skaber værdi?
Hvis du vil være en del af et erfarent udviklingsteam, hvor faglighed, samarbejde og kvalitet går hånd i hånd, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og CV via linket nedenfor i dag. Vi behandler ansøgninger løbende og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt. Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Peter Hornecker på pho@bankdata.dk.
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Capital Market, Finance & Risk
- Rolle
- Software Development
- Lokationer
- Aarhus
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.