Senior Integrationsudvikler & Infrastruktur Specialist
Skab fundamentet for datadrevet drift og observability
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Du får en central rolle i at udvikle de platforme, der sikrer stabil, skalerbar og intelligent drift på tværs af Bankdatas infrastruktur og cloud.
Sæt retning for næste generation af integrations- og driftsplatforme
Hos Bankdata bliver du en del af Infrastructure & Cloud Hosting, hvor vi udvikler de tekniske platforme, der udgør fundamentet for bankernes daglige drift.
I rollen arbejder du i krydsfeltet mellem backend-udvikling, integrationer, cloud og infrastruktur. Du er med til at opbygge løsninger, der gør data til en aktiv driver for stabilitet, automatisering og indsigt – fra arkitektur og udvikling til drift og optimering.
Du bliver en del af et mindre, engageret team med tæt samarbejde og høj grad af videndeling. Teamet leverer løsninger på tværs af Cloud Server Hosting og Netværk og arbejder tæt sammen med DevOps-teams og andre udviklingsmiljøer.
Arbejdsformen er fleksibel med base i Aarhus og mulighed for hjemmearbejde 1–2 dage om ugen.
Dit bidrag – Byg robuste løsninger og skab indsigt i komplekse systemer
Du får en central rolle i at udvikle og implementere løsninger, der skaber overblik, automatisering og høj driftssikkerhed.
Dine primære ansvarsområder:
Designe og udvikle backend- og integrationsløsninger på tværs af systemer og platforme
Opbygge dataplatforme til indsamling og anvendelse af drifts-, kapacitets- og performancedata
Etablere og videreudvikle observability (metrics, logging, tracing)
Automatisere drifts- og forretningsprocesser samt udvikle self service-løsninger
Bidrage til cloud-arkitektur og tekniske beslutninger på tværs af AWS og Azure
De første 6–12 måneder vil du:
Opbygge forståelse for Bankdatas platforme, forretning og samarbejdsflader
Tage ansvar for udviklingen af en fælles observability-platform (v1.0)
Bidrage til øget automatisering og datadrevet drift – herunder brug af AI til optimering
Etablere tætte samarbejder med teamet og vigtige interessenter
Tage medansvar for stabile, skalerbare løsninger i produktion
Din profil – Teknisk erfaren og nysgerrig på komplekse systemer
Vi leder efter dig, der trives i et teknisk miljø med høj kompleksitet og stor indflydelse.
Det er vigtigt, at du:
Har solid erfaring med backend-udvikling (fx .NET, Java, Node.js eller Python)
Har arbejdet med integrationsmønstre og API-design
Har erfaring med databaser (SQL og/eller NoSQL)
Har kendskab til cloud (AWS / Azure) og moderne DevOps-praksis
Har arbejdet med observability eller monitoring – eller har motivation for at lære det
Har du også erfaring med følgende, er det et plus:
Automatisering og self service-platforme
AIOps eller datadrevet drift
Som person er du nysgerrig og engageret. Du påtager dig opgaver, deler din viden og bidrager konstruktivt til samarbejdet i teamet. Du motiveres af at finde løsninger og skabe forbedringer i komplekse tekniske landskaber.
Det får du hos os – Faglig udvikling og ansvar for konkrete løsninger
Mulighed for at medvirke til udvikling af centrale platforme med stor forretningsmæssig betydning
Et fagligt miljø med vægt på læring, sparring og videndeling
Gode udviklingsmuligheder inden for arkitektur, cloud og teknisk ledelse
Fleksible rammer med fokus på balance og et bæredygtigt arbejdsliv
Vil du være med til at bygge fremtidens infrastruktur?
Send os dit CV i dag – vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte hiring manager Allan Aaberg Fleischer på aaf@bankdata.dk
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Infrastructure, Operations & Security
- Rolle
- Software Development
- Lokationer
- Aarhus
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.