Technical Program Manager (ServiceNow)
Saml tre kritiske ServiceNow-spor til ét fælles program
Bankdata skal implementere nye moduler og processer i ServiceNow inden for Integrated Risk Management (IRM), Third Party Risk Management (TPRM) og Business Continuity Management (BCM).
Som Technical Program Manager får du ansvaret for at sikre, at de tre spor gennemføres som ét sammenhængende program. Du skaber forbindelsen mellem forretningens behov, domæneejernes krav, procesdesign og den tekniske implementering og sikrer, at scope, governance, økonomi, licenser, leverandørleverancer og organisatorisk forankring hænger sammen.
Implementeringen skal skabe mere ensartede, dokumenterede og sporbare processer for risikostyring, tredjepartsstyring og kontinuitetsstyring og samtidig styrke grundlaget for kontrol, rapportering og regulatorisk dokumentation.
Det er en rolle for dig, der kan skabe struktur i kompleksitet, få beslutninger truffet og samle mange interessenter om en fælles retning.
Omsæt komplekse krav til løsninger, der virker i praksis
Implementeringen handler ikke alene om teknologi. IRM, TPRM og BCM har forskellige processer, ejere, krav og afhængigheder, som skal omsættes til konkrete og anvendelige arbejdsgange i ServiceNow.
Samtidig foregår arbejdet i en reguleret finansiel kontekst med høje krav til dokumentation, kontroller, governance og sporbarhed.
Din opgave bliver derfor at skabe en struktureret og styrbar implementering på tværs af de tre spor. Du involverer de rette domæneejere og forretningsteams i design og beslutninger, koordinerer implementeringspartnerens leverancer og sikrer, at programmet bevæger sig fra krav og procesafklaring til implementering, træning og forankring.
Du skaber retning, fremdrift og tydelige beslutninger
Du får det samlede programansvar og bliver en central sparringspartner for domæneejere, ledere og beslutningstagere på tværs af Bankdata.
Du ejer den tværgående programstyring, mens de faglige proces- og løsningsbeslutninger træffes af de relevante domæne- og løsningsejere. Din opgave er at sikre tydeligt beslutningsejerskab, kvalificerede beslutningsgrundlag og rettidig eskalation til de relevante interessenter.
Du kommer blandt andet til at:
Drive design og implementering af IRM, TPRM og BCM som ét samlet program.
Etablere og løbende vedligeholde roadmap, programplaner, milepæle og leveranceoverblik for de tre spor.
Drive den daglige eksekvering på tværs af programmet og sikre fremdrift, opfølgning og koordinering af aktiviteter, leverancer og beslutninger.
Sikre tydeligt ejerskab til aktiviteter og leverancer samt følge systematisk op på aftaler, deadlines og udeståender.
Identificere og håndtere blokeringer, risici og afhængigheder tidligt og sikre rettidig eskalation, hvor det er nødvendigt.
Skabe tydelig governance med klare roller, mandater, beslutningsfora og eskalationsveje.
Drive krav- og procesafklaring og sikre tydelighed om, hvad der er inden for og uden for scope.
Koordinere afhængigheder mellem forretning, domæneejere, ServiceNow-platformen og implementeringspartneren.
Sikre styring af økonomi, ressourcer, kontraktgrundlag, licenser, risici og ændringer.
Facilitere workshops, arbejdsfora og tekniske afklaringer på tværs af programmet.
Koordinere implementering, go-live, træning og organisatorisk adoption.
Levere klar og beslutningsorienteret rapportering til programledelse og styregruppe.
Du får ikke personaleansvar, men betydelig indflydelse gennem din evne til at sætte retning, skabe følgeskab og sikre, at beslutninger og leverancer bliver fulgt til dørs.
Sådan ser succes ud efter 6–12 måneder
Etableret og anvendt en fælles governance for IRM, TPRM og BCM med tydelige mandater, roller, ansvar og beslutningsveje.
Forankret og styret efter et prioriteret roadmap med klart scope, milepæle, budget, ressourcebehov og leverandørleverancer samt håndtering af ændringer.
Etableret løbende ledelsesrapportering med et retvisende overblik over fremdrift, økonomi, risici, afhængigheder og beslutningsbehov.
Drevet krav-, proces- og løsningsafklaringen med domæneejere, arkitekter og leverandører og sikret et godkendt grundlag for implementering.
Ledet implementeringen af det aftalte scope gennem prioriterede sprintleverancer samt sikret test, forretningsgodkendelse og idriftsættelse.
Sikret et afklaret og godkendt licens- og kontraktgrundlag, der understøtter det aftalte scope og den efterfølgende drift.
Sikret træning, kommunikation og organisatorisk forankring samt opfølgning på aftalte succeskriterier for anvendelsen af løsningerne.
Sikret overdragelse til drift med tydeligt proces- og systemejerskab, dokumentation, supportansvar og håndtering af eventuelle udeståender.
Arbejd tæt på nogle af Bankdatas vigtigste domæner
Du bliver organisatorisk tilknyttet Technical Program Management under Tech Transformation. Dit daglige arbejde foregår tæt sammen med BdX-programorganisationen, ServiceNow-platformsteamet og domænerne Risk & Compliance, Information Security, Sourcing & Legal samt Crisis & Continuity Management.
Du skal også samarbejde tæt med forretningsteams, krav- og procesejere, governance fora og den eksterne implementeringspartner.
Du træder ind i et miljø med høj anciennitet og stærk domæneviden. Arbejdsformen er tværfunktionel og pragmatisk med fokus på procesafklaring, eksekvering og kontrolleret implementering. Rollen kan have base i Aarhus, Fredericia eller Silkeborg, og der må forventes kørsel mellem Bankdatas lokationer. Vi arbejder hybridt med høj fleksibilitet.
Du mestrer programledelse i komplekse IT-implementeringer
Du har solid erfaring med at lede komplekse, tværgående IT-implementeringer og kan arbejde effektivt i en agil organisation uden at give køb på styring af scope, tid, kvalitet og økonomi.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Har erfaring med program- eller projektledelse af større IT-implementeringer.
Arbejder sikkert med planer, risici, afhængigheder, ændringer og governance.
Har dokumenteret erfaring med stakeholder management og kommunikation på senior- og ledelsesniveau.
Har erfaring med leverandør- og kontraktstyring samt opfølgning på eksterne leverancer.
Kan drive krav- og procesafklaring og bygge bro mellem forretningsbehov og tekniske løsninger.
Kommunikerer tydeligt, arbejder struktureret og skaber fremdrift i et komplekst interessentlandskab.
Kendskab til ServiceNow, IRM/GRC, TPRM eller BCM er en fordel, men ikke et krav. Det samme gælder erfaring med regulatoriske implementeringer i finanssektoren samt DORA, NIS2, GDPR og operationel robusthed.
Sæt dit aftryk på den videre udvikling af ServiceNow
Du får mulighed for at lede en strategisk ServiceNow-transformation med stor synlighed mod ledelsen og centrale domæneejere på tværs af Bankdata.
Ambitionen stopper ikke ved implementeringen af IRM, TPRM og BCM. Når løsningerne er implementeret, fortsætter arbejdet med løbende justeringer efter forretningsbehov. Rollen kan desuden udvikle sig til at omfatte efterfølgende faser eller ansvar for andre strategiske initiativer og transformationsprogrammer.
Klar til at samle programmet?
Hvis du motiveres af at skabe retning i komplekse IT-implementeringer, omsætte krav til løsninger og få forretning, teknologi og leverandører til at lykkes sammen, vil vi gerne høre fra dig.
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
- Business unit
- Bankdata
- Lokationer
- Aarhus, Fredericia
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.